VA-kunde: Man får det, man betaler for

Der er mange forskellige tilgange til valg af foder i husdyrproduktion, men det kan sagtens betale sig at have foderkvalitet for øje, når man træffer sit fodervalg. Foderkvaliteten kan nemlig have stor indvirkning på dyrenes sundhed og produktionens samlede effektivitet.  

Troels Lundby driver en besætning med 670 søer på Holstebro-egnen, og han har selv oplevet, hvad kvalitetsfoder kan gøre i besætningen. Troels har nemlig fået lavet et DLBR Business Check, som viste, at han havde den laveste foderomkostning pr. produceret gris sammenlignet med tilsvarende bedrifter - og det på trods af at han ikke nødvendigvis går efter de billigste foderprodukter til sin produktion.

- Som udgangspunkt går vi mest efter kvalitet. Jeg spørger faktisk aldrig til prisen. Foderdelen lader vi VA om, og så står vi for pasningen, fortæller Troels Lundby.

Troels har gennem tiden erfaret, at godt kvalitetsfoder får dyrene til at performe, hvilket resulterer i de lave foderomkostninger pr. produceret gris. Han mener også, at der er en klar sammenhæng mellem pris og kvalitet, når det kommer til foder:

- Der er nok ingen tvivl om, at vil man have kvalitet, så er man også nødt til at skulle give lidt mere. Men det er i hvert fald mit indtryk, at når man handler med VA, så følges det ad. Man får det, man betaler for, fastslår Troels. 

I videoen her på siden kan du høre mere om Troels' tilgang til fodervalg og hans erfaringer med foder fra VA.