VA-kunde om pattegrisefoder: Det bedste vi nogensinde har haft
- Det er det bedste pattegrisefoder, vi nogensinde har haft.
Så enkelt lyder meldingen fra smågriseproducenten Anne Jensen, når hun skal fortælle om Stjerne Care 2. På bedriften ved Brande, som huser 1.720 søer og producerer 65.000 smågrise, har de tidligere benyttet sig af et andet pattegrisefoderprodukt uden at kunne se den ønskede effekt på grisene.
Derfor glæder Anne Jensen sig også ekstra meget over, at hun i samarbejde med Vestjyllands Andel har fundet den helt rigtige "opskrift".
- Vi fravænner relativt unge grise. Derfor er det bare så vigtigt, at grisene har lært at æde inden fravænning. Vi træner dem 6 gange om dagen allerede fra kastration. Med Stjerne Care 2 får vi rundere grise med mere fylde. De er også mere aktive, fortæller Anne Jensen om effekten.
Udover rosende ord fra Anne Jensen får Stjerne Care 2 også "thumbs-up" med på vejen fra medarbejderne Thuy og Huang (billede). De to er en væsentlig del af de faste rutiner på bedriften, som Anne Jensen beskriver nærmere nedenfor.
- Den sidste uge inden fravænning tømmer grisene trugene, selvom vi fodrer med 2 timers mellemrum. Efter fravænning får alle grisene Stjerne Care 2 i trug og vores egen hjemmeblandede koncentrat på foderstreng i den første uge. Uge 2 er det kun de mindste hold, der fortsætter med det. På den måde får vi udjævnet størrelsen på grisene i smågrisestalden og får mere ens grise ved salg, slutter Anne Jensen.
Skal dine grise også prøve den “rigtige opskrift”? Så kontakt VA’s griseteam, som du finder nederst på denne side.