Meldrøjer - dét kan du gøre i marken!
Meldrøjesvampen findes i alle egne af verden, hvor der er græs. Svampen angriber rugen under blomstringen, hvor blomsteranlæggene står åbne for at opfange pollen til bestøvningen. Her tager den pladsen for pollen, og i stedet for kerne vil meldrøjen vokse frem. Den del af naturen er vi ikke herre over, men med management kan vi hjælpe planterne på vej, så de er bedst muligt rustet til god og hurtig bestøvning.
Meldrøjer bliver ikke betragtet som en sædskiftesygdom, men sædskiftet har alligevel indflydelse på meldrøjer. Rug dyrkes nogle steder i monokultur på meget lette sandjorde uden vanding, grundet dens evne til at præstere med begrænset vandforsyning. I monokulturer er spildplanterne fra sidste års høst en stor trussel for dette års hybridrug afgrøde, da spildplanterne ikke er hybridplanter og derfor blomstrer på andet tidspunkt end den etablerede afgrøde. Derfor er der begrænsede mængder pollen til rådighed for bestøvning af spildplanterne og dermed dårlige betingelser for bestøvning. Hvis der dyrkes rug i monokultur bør der laves en omhyggelig pløjning forud for næste års avl, for at undgå spildplanter.
En god etablering i efteråret er ligeledes vigtig, så afgrøden har optimale vilkår til at udvikle sig og færdiggøre dannelsen af sideskud inden jul. Ikke mindst fordi sideskud dannet i foråret ofte er lavere og blomstrer nede i afgrøden, hvor bestøvningen har ringere vilkår. God og tidlig næringsstoftildeling i foråret er også vigtigt, særlig i dårligt buskede marker, da planten ellers nedprioriterer sideskuddene, som så vil stå lavere i afgrøden. Øverlig ensartet sådybde på 2-3 cm giver den mest ensartede fremvækst og sikrer i sidste ende en mere ensartet blomstring. Husk at rug og hermed også hybridrug IKKE egner sig til vandlidende marker om efteråret
Det er velkendt, at færdsel i rugmarker skal minimeres mest muligt fra strækningsfasen og frem, men helt at undgå færdsel er en umulighed, da der skal udbringes nærringstoffer, plantebeskyttelse og nogle steder vandes. Men planlæg færdslen så den holdes på et minimum, og brug de samme spor til ’’tom kørsel’’ og vanding. En forebyggende behandling mod svampeangreb før blomstring er at foretrække, for at undgå kørsel under blomstring ved konstaterede angreb af eks. rust, som kan udvikle sig hurtigt og eksplosivt.
Gylle skal udbringes inden stadie 32 (andet knæ er mærkbart), såfremt det er muligt og bør planlægges således, at der køres færrest mulige gange i hvert spor. Afstem gerne gyllemængden så det passer med hele eller halve læs i hvert spor, og finjuster med kunstgødning hvor det kan lade sig gøre, da gentagne overkørsler forårsager langt større skade end én. Man kan med fordel lukke såtragte på såmaskinen, så køresporet bliver bredere. Derved minimerer man risikoen for at beskadige de inderste rækker med køreskader.
Køresporene er den store synder med opformeringen af meldrøjer, og forsøg har vist, at koncentrationen af meldrøjer i den høstede vare kan være 4-5 gange højere fra kørespor end den øvrige del af marken. Tjek derfor de kørespor og særligt vandingsspor, hvor der ofte er kørt med lave maskiner i blomstringsperioden, for meldrøjer inden høst, så man kan nå at handle ud fra observationerne.